søndag den 19. maj 2013

En dum søndag.


Jeg har ikke lyst til at græde over ham, for hvorfor skulle jeg bruge så mange kræfter på at græde over én, som har det bedre uden mig? Det har virkelig såret mig og efterlader nogle grimme tanker om forholdet. Tanker om at han løj sig igennem det. Tanker om at han aldrig virkelig kunne lide mig. Og så har jeg en ubehagelig følelse i min mave konstant. En følelse af afvisning af den der betød mest. Et savn til én man ikke må savne. Der er stadig alt for mange ting, der minder mig om ham. I dag er der fx Copenhagen Maraton, og jeg tænker på hvor godt det hele var for bare et år siden. Hvor stolt jeg var, da han løb over målestregen og hvor forelsket jeg var. Dagene og minderne er stadig så tydelige og jeg føler det er så forkert. Han har det jo godt nu. Uden mig.

Jeg ved at det sikkert bliver bedre med tiden – det kan jeg jo mærke at det gør. Men det føles stadig svært og umuligt. Jo længere tid der går, jo mere ondt gør det at tænke på ham. For efterhånden er det jo også legitimt for ham, at møde en sød pige, som han har lyst til at kysse og sove med. For mig virker det stadig helt urealistisk, at jeg skulle få lyst til at møde en ny.  Men det er jo bare mig og mit ulykkelige forelskede sind. 

2 kommentarer:

  1. Åh, hvor jeg kender sådanne søndage. Men jeg vil love dig dette: Det bliver bedre. Det tager tid, men det bliver bedre.
    Og lige nu tror jeg bare, du skal tillade dig selv i at svælge lidt og være ked af det. Gå ind i smerten i stedet for at tage afstand fra den. Du må gerne savne ham, også selv om han var så ufølsom at fortælle dig, at han har det bedre uden dig (!!). Du er ikke som ham. Du er en kvinde, der har elsket med hud og hår. Så det må godt gøre ondt. Det skal det faktisk! :)
    Jeg hepper på dig!

    SvarSlet
  2. Åh tak. Ja. Et eller andet sted er jeg også glad for at mærke, at jeg kan føle så meget som jeg har gjort og stadig gør. Selvom man bliver såret, så bekræfter det jo én i, at man er i stand til at give sig selv hen til en anden person - og det er jo smukt.
    Men ja, det er rart at vide, at man kan komme igennem det uden alt for mange skrammer. Det håber jeg i hvert fald man kan.

    SvarSlet