tirsdag den 14. maj 2013

Om personlige tanker.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg lige nu befinder mig på en skillevej. En dum og forvirrende én af slagsen.
Jeg flyttede sidste efterår til Aalborg alene på grund af min kæreste (og et studie - men først med start til september i år). Kæresten nåede at blive til en ex og jeg kom pladask hjem på forældrenes gæsteværelse - i København. 
Her sidder jeg med kærestesorger, for jeg var ikke enig i beslutningen, overhovedet. Jeg ved at hvis jeg skal starte på studie, så er chancen størst for at det bliver i Nordjylland. 
Øv, hvor det irriterer mig. Jeg har ikke lyst til at komme tilbage til byen, der minder mig om ham. Jeg har ikke lyst til at kunne støde ind i ham (og en evt ny pige). Og så vil jeg ikke have håbet om, at vi måske alligevel kan få det til at fungere. Det et en dum følelse, af at sidde i venteposition. Især fordi han selv sagde, at vi kunne genoptage kontakten når jeg kom efter sommeren. Han sagde det nok bare for at berolige mig, men i mit lille hjerte er der et håb. Et håb som jeg ikke kan slippe, og som jeg ved jeg sikkert skal sidde med, indtil jeg bliver skuffet. 

Øv. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar