fredag den 23. august 2013

Et nyt liv.

Jeg skal starte mit nye liv nu, og jeg glæder mig. Men mit nye liv ligger i den by, hvor mit hjerte blev trådt på. 
Jeg er tilbage i en ny lejlighed. Den er flot, men omgivelserne gør mig bange. Jeg ser alle de steder, som jeg før forbandt med hjertesmerte. Og hver gang der er en mørkhåret fyr, så tror jeg, det er ham. Det er som om jeg bliver stukket med en kniv. Lige midt i hjertet. Det kan godt være, at jeg følte at jeg var kommet ovenpå igen, men lige nu føles set som om, at det hele skete i går. 

mandag den 12. august 2013

Bange.

Jeg er bange, nærmest angst. Jeg ved ikke hvorfor, eller jo. Jeg ved det egentlig godt. Jeg skal til eksamen i morgen, og i hele mit 22-årlige liv har jeg kun haft fiaskoer. Jeg har heller aldrig læst op til eksaminerne, men stadig.. Fiaskoerne sidder fast i mig, og jeg har mere på spil denne gang. Jeg har en mærkelig tanke, som angriber mig en gang i timen. Den fortæller mig, at folk ikke ville kunne elske mig, hvis jeg ikke klarer det godt.
Jeg er for træt i mit hoved, og jeg kan egentlig godt stoffet. Nu skal jeg bare vente, men hvad nu hvis det ikke er nok, at kunne sine ting? Det handler jo om, at fortælle det videre. At stå foran en tavle og vise, hvad man dur til. Men hvad nu, hvis man slet ikke synes man dur til det? 
Jeg gruer for, at jeg skal fortælle folk, at jeg fik 02, derfor forbereder jeg dem på det allerede nu. 

fredag den 9. august 2013

Ukendt.

Jeg har ofte tænkt på, at A aldrig rigtig kendte mig. Jeg havde godt lagt mærke til, at når han omtalte mig, så lød det lidt anderledes end hvordan jeg virkelig var. Men vidste ikke, at når det gik op for ham, at det ikke var sandt, at han så ville stoppe med at elske mig.

torsdag den 8. august 2013

Den første lyd.

Den første lyd fra ham, A. Han skrev til mig efter 3 (i mine øjne) meget lange måneder uden kontakt overhovedet.
Han havde hørt, at jeg kommer til hans by, og så ønskede han mig tillykke. Han sagde også, at hvis jeg en dag ville ses, så skulle jeg sige til. Drømmene bliver rusket op, og jeg kan ikke sove om natten, fordi jeg tænker på ham og mig, og den fremtid, jeg så gerne ville have. Han mener jo sikkert ikke noget med den SMS, men det tror min underbevidsthed vist lidt.