Hvor jeg bare hader morgener. Okay, hader er måske et stærkt ord. Jeg har altid godt kunnet lide morgener, det er ikke det. Men mine drømme ødelægger det for mig. Og min udsigt til endnu en lang dag, hvor jeg skal prøve at være ovenpå.
Her før jeg vågnede drømte jeg, at jeg fandt ud af at min far havde en affære. Jeg konfronterede mine forældre og de sagde, at man jo ikke kunne blive ved med at elske hinanden efter så lang tid. Selvfølgelig var de sammen med andre og de skulle også skilles. Jeg blev meget ked af det, og ville snakke med ham. Jeg ringede, men fortrød. Derefter sendte jeg en sms. Og så fik jeg et koldt svar tilbage.
Det er sådan nogle drømme, jeg har hele tiden. Drømme hvor jeg prøver at komme i kontakt, men han afviser blankt. Drømme om svigt. Drømme om kærlighed, der ikke er der længere. Det gør ondt i mit hjerte, at mærke svigt hver nat. Hver morgen er som at starte forfra. Hjertet er blevet flået op igen. For 117ende gang. Dumme tanker og ubevidsthed, der skal påvirke mine drømme. Hvorfor kan jeg ikke bare drømme om blomster, marker og lyserøde balloner? Hvilket desuden minder mig om, hvor meget jeg gerne ville være et eller andet sted i Jylland. Langt væk fra larm og byliv. Bare marker, vand og stilhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar