mandag den 15. juli 2013

Dig og mig.

Tænker på den vinterdag, hvor vi sad på toppen af en bakke og så ud over byen. Det var alt for koldt og lidt for sent. Jeg græd, du græd. Vi vidste begge, at vi ikke kunne gøre hinanden lykkelige, vi turde bare ikke sige det højt. Det var ikke, hvad vi havde håbet. Tænker på de ord, du sagde - at vi hørte sammen, dig og mig. Vi skulle nok komme igennem det. Det sagde du. Men du følte det nok ikke, jeg gjorde i hvert fald ikke. Det var nok derfor, jeg aldrig stoppede med at græde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar